Print

ABA Brandovervågning på Gørlev Plejecenter

ABA Brandovervågning på Gørlev Plejecenter

Da Gørlev Kommune skulle renovere 40 boliger på Plejecentret valgte man et ABA system fra Eiland med direkte opkobling til Brandvæsnet.

I 2003 tog Gørlev kommune de første skridt til en totalrenovering af plejecentret. I den forbindelse tog Eiland Sikringssystemer kontakt til Gørlev kommune for at informere om de sikkerhedsmæssige krav loven stiller til institutioner og tilbyde dem en helhedsløsning indenfor sikring. Plejecentret valgte et ABA system fra Eiland med direkte opkobling til Brandvæsnet. Eiland nedtager således plejehjemmets eksisterende anlæg - sammenkører det hele på et komplet ABA system og udarbejder et ABDL dørlukningssystem.

Fordelen ved de nye ABA-systemer er, at når alarmen går får personalet straks besked på deres Dect telefon om, hvor alarmen er opstået. Beskeden kommer frem som en tekststreng med information om årsag til hændelsen og hvor den har fundet sted. Det vil sige, at personalet kan løbe direkte til den pågældende lejlighed, de behøver ikke først forbi selve betjeningssystemet for at lokalisere, hvor alarmen er opstået. Dette kan i livstruende situationer vise sig at være kostbare minutter og sekunder.

Et ABDL – anlæg anvendes til at holde selvlukkende branddøre og brandporte åbne samt lukke disse i tilfælde af brand. Et ABDL-anlæg består normalt af en central, to røgdetektorer og en holdemagnet pr. branddør/port. Der findes to forskellige typer ABDL-anlæg: Enten er ABDL integreret i ABA-anlæg eller også fungerer det som et selvstændigt ABDL-anlæg. Ved brand i et område aktiveres en af de tilsluttede røgdetektorer, som giver alarm til ABDL-centralen. Centralen afbryder spændingen til holdemagneterne, hvorefter døre og porte lukkes. Flere branddøre til samme lokale kan aktiveres af et fælles ABDL-anlæg – dog kan der maks. tilsluttes 10 røgdetektorer pr. central.

Den samlede totalrenovering af plejehjemmet har strakt sig over to år og blev først afsluttet 2005. Arbejdet med sikringssystemet har strakt sig over ca. 1 ½ år, fordi det af sikkerhedsmæssige årsager har været nødvendigt med opsætning af en midlertidig løsning mens den endelige løsning blev realiseret af Eilands teknikere.

Kontakt

  • Ring mig op

    Vil du vide mere om vores ydelser, ringer vi dig meget gerne op.

    kl.
  • Tlf: 58 84 14 09

Eiland Sikring - Hovedgaden 32 - 4270 Høng. Tlf : 58 84 14 05

Credit: Dwarf